Jeg var godt med på, at det nok var lidt tid siden, at mai.dk senest blev opdateret, men imagine my surprise, da jeg i dag opdagede, at sidste post var fra maj 2018 😱 Hov 😂 Men OK, der er også sket en del i mit liv i de seneste tre år, og opdatering af sitet her har ikke været særlig højt prioriteret, tydeligvis 😉
For siden sidst, hvor jeg vist var ved at komme mig fra mit brækkede ben, der VIRKELIG gjorde det svært at være kreativ, har jeg “valgt” også lige at tilrane mig en kræftdiagnose, og desværre en virkelig træls en af slagsen: Brystkræft med spredning (MBC). Dvs. at jeg nu er i livsforlængende (kemo)behandling og nok ikke skal se frem til at blive særlig gammel (udover min allerede fremskredne alder på SNART 50?!?!), medmindre der sker mirakler på forskningsfronten 😢 Lægerne har endnu ikke fundet en kemo, som holder mine kræftceller nede i længere tid ad gangen, så jeg er allerede (med under tre år i gamet) på sjette behandlingstype, og listen af mulige kandidater bliver alt for hurtigt kortere og kortere..
MEN. Jeg har det heldigvis rimelig godt det meste af tiden, så det er jeg super glad for 😃 Og jeg har også, selvom man måske ikke lige skulle tro det, jævnligt hygget mig med mit store udvalg af hobbygrej, også efter maj 2018 😄 Og da jeg i dag netop har opdateret mai.dk med nyt design, ja, så er jeg jo også nødt til at poste lidt mere her og ikke kun på Facebook og Instagram 😉 Så hold skarpt øje med siden, hvis du vil se lidt af mine (pt. temmelig uopfindsomme – vi er ved at renovere lejlighed, så 95% af mit grej er pakket ned, nu på 6.-7. måned!) kreationer 😄
Her lige et par snapshots af nogle af de ting, jeg senest har haft gang i ❤️
Jeg har støvet en Die-namics die, som jeg har haft i ÅREVIS og aldrig har brugt, af – og har pyntet den med Marianne Designs søde hunde-die og en sjov papegøje fra Elizabeth Craft Design
Flere hunde fra Marianne Design sammen med bamse/panda-dien på super fin tag fra Simple and basic