Velkommen til mai.dk

Her viser jeg lidt af de ting, jeg har klippet, klistret og sat til salg til fordel for velgørende formål ❤️

Kort

Long time, no see…

Hov, så gik der – på trods af alle mine gode intentioner – lige en måneds tid uden ret meget klip og klistre 😱! Ikke fordi, jeg ikke har haft lyst, men jeg har haft meget travlt på det seneste med bl.a. at binge-watche alle sæsoner af The Crown, samle årets første puslespil på 2.000 brikker, spille Clockmaker og ikke mindst prøve at finde en vej videre i vores renoveringsprojekt, som er never ending og løber ind i den ene forhindring efter den anden, suk..

MEN i dag har jeg klippet og klistret lidt igen, yay 🥳 Har prøvet noget lidt “nyt”, og er selv ganske godt tilfreds med resultatet 😁 Jeg har brugt den fine kat og hund fra C.C. Designs på min sædvanlige baggrund fra My Favorite Things Die-namics – og så pyntet med “Tillykke” fra vist nok Simple and basic? Baggrundspapiret er fra nogle af mine tudsegamle små blokke fra DCWV, som jeg har besluttet mig for at gøre en indsats for at få brugt her i de kommende måneder (jeg er nødt til at rydde op og ud for at bare en lille sandsynlighed for at kunne have alle mine ting i vores kommende reol 😆).

Kortene er kommet til salg i min Facebook-gruppe til fordel for et velgørende formål efter eget valg – sammen med de andre kort, jeg fik lavet i weekenden på min sædvanlige “skabelon” ❤️

1 COMMENTS

Comments are closed.