Jeg lægger løbende de kort og mærkater, jeg laver, til salg på min side på Facebook. Når du køber mine mesterværker derindefra, går hele beløbet fra kortet/mærkaten til et velgørende formål efter eget valg ❤️ Jeg laver desværre ikke ting på bestilling (af en eller anden grund hæmmer det mine kreative lyster?!), så jeg har det til salg, der ligger i foto-mapperne derinde.
Jeg sender også med jævne mellemrum en stak kort og mærkater til Inges Kattehjem i Næstved, så der kan du være heldig at gøre en god handel 🥰
Der er som sådan ingen begrænsninger på, hvem du kan støtte med pengene for kort/mærkater, men jeg/du skal kunne overføre til formålet via MobilePay, bank eller hjemmeside, og pengene må selvfølgelig ikke gå til ulovlige formål 🥳 Fx har mine kunder i de seneste år bl.a. støttet:
- Inges Kattehjem
- Pindsvinevennerne
- Kræftens Bekæmpelse
- Børnehjælpen
- Horsens kattevenner
- Folkekirkens Nødhjælp
- Sydhavskattene
Så der er frit slag 😄
Købte kort/mærkater kan sagtens sendes mod betaling af porto (jeg kan sende med Postnord, GLS eller DAO), og du er også meget velkommen til at samle sammen over nogle uger, så der kan spares lidt på portoen 💰
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om min “produktion”, så send mig meget gerne en mail på mail @ mai.dk (fjern mellemrum).
De bedste hilsner
Mai Britt